Artikel – Nattens domstol

Artikel – Nattens domstol


Januar 2002

New York 1New York 2

NATTENS DOMSTOL

I tv-serier som Forsvarerne og New York Blues ser du skydegale newyorkere med hang til vold og narko. Aflever her dine metalliske genstande og stå ansigt til ansigt med New Yorks underverden i Chilis real life udgave af Night Court – en tur i dommervagten.

Når Bruce Willlis er John McClane i Die Hard-filmene, så render han rundt med sit badge i en kæde om halsen og med sin pistol stoppet i bæltet bag ryggen. Men det gør han jo kun, fordi det ser godt ud, ik’?

Klokken 01.30 går dørene bagerst i retssalen op, og ind kommer to cops med deres seneste fangst: en slukøret afroamerikaner i håndjern. De to cops har deres badges hængende i en kæde om halsen og hver deres pistol stoppet i bæltet bag ryggen. Det er en ganske almindelig torsdag nat i The Criminal Courts Building på Centre Street, Manhattan, New York. Hvis du bliver arresteret i New York, skal du tiltales i en retssal inden for et døgn. Ellers er arrestationen ugyldig. Derfor er New Yorks retssystem som en juridisk 7-Eleven – altid åbent. Den slukørede forbryder skuler og virker meget bred, da han bliver placeret lige ved siden af Chilis udsendte. Jeg prøver ikke at virke nervøs, men hvorfor skulle han sidde lige dér? Der er masser af tomme bænke. Den ene cop hiver fat i en rets-betjent og på få minutter har den tiltalte fået sig en advokat og står pludselig foran dommeren. Anklageren forklarer, at tiltalte er blevet fanget i at handle med kokain og heroin. Den slukørede mand erkender sig skyldig. BANG. Med et hammerslag bliver datoen sat for den egentlige retssag. Han bliver ikke dømt, men får sat en kaution på 7.000 dollars, som han skal betale, hvis han vil have frisk luft inden retssagen. Han bliver ført forbi dommer og advokaterne af en retsbetjent, der mest af alt ligner en wrestler med tatoveringer og en busket hanekam. Bag dommeren hænger et skilt, det eneste i hele salen: “In God We Trust”. Jeg når at få et glimt af tremmer og hvide kakler, inden døren bliver lukket efter ham.

Forsvareren tog en lur

I tv-serier som Advokaterne, Forsvarerne og Night Court går de følelsesmæssige bølger højt. Men det er jo bare noget, forfatterne finder på for at gøre serien mere spændende, ik ‘?

På bænken ved siden af mig sidder et forældrepar og en bror og ser meget nervøse ud. Broderen holder om sin småtudende mor, mens faderen gentagne gange er oppe ved den lave skranke og snakke med en advokat. Advokaten – en flommefed mand i fyrrerne med store fedtede briller – sidder og læser i et blad om sejlsport. Alt imens er en mindre diskussion brudt ud mellem et par sekretærer og den førnævnte wrestlerlignende vagt. Sekretærerne bryder sig tydeligvis ikke om ham. En anden retsbetjent tager et stykke papir og råber næste sagsnummer ud i retssalen. Ovre I hjørnet er skammekrogen: to bænke befolket af omkring ti mutte personer, der sidder med ansigtet vendt mod væggen.

To afroamerikanere i alt for stort tøj bliver ført fra skammekrogen op til forsvarerens skranke, men deres advokat mangler. “Forsvar…?”, spørger dommeren og ser ned på den flommede advokat, der nu sidder med benene oppe på bordet med sejlsportsbladet foldet ud på sin store mave og snorker. Klokken er 03.05. “FORSVAR!”, gentager dommeren højlydt. Advokaten vågner, samler hurtigt sine papirer og går op til sine klienter uden at virke det mindste berørt af den pinlige episode. Den nervøse familie er pludselig meget opmærksom. De to tiltalte har røvet en fodgænger ved at tæske ham med en hockeystav. Den søvnige forsvarer forklarer, at de intet havde med røveriet at gøre. At det var nogle andre, der havde stjålet deres hockeystav og begået røveriet. Men dommeren æder den ikke, kalder forklaringen fabrikeret og fastsætter deres kaution til 10.000 dollars. BANG. Faderen rejser sig resolut, men vender om og stormer ud af salen fulgt af broderen og den klynkende mor.

Stak politimanden ihjel

I tv-serier som Advokaterne, Forsvarerne og Night Court, har de tiltalte altid begået meget ekstreme forbrydelser, men det er jo bare noget, forfatterne finder på for at gøre serien mere dramatisk, ik’?

90 procent af sagerne i New Yorks dommervagt handler om folk, der er kørt gratis med undergrunden eller har et udløbet kørekort, men nu og da er forbrydelsen værre end som så. En lille pige med rødt afrohår og glat ansigt eskorteres af to vagter fra skammekrogen op til forsvarerens skranke. Hun ligner en normal high school-elev, om end noget snavset. Anklageren forklarer, hvordan denne lille spinkle pige har slået en politimand ihjel ved at stikke ham 11 gange i ryggen og derefter forsøgt at gemme ham en container. “He was found in a pool of blood”. Den tiltalte erklærer sig skyldig, og hendes advokat følger op med at erklære hende for sindssyg. Dommeren ser ud, som om hun har modtaget en bestilling på McDonald’s. Alle bliver behandlet lige. Kaution sat til 25.000 dollars. BANG.

Tømte magasinet ind gennem forruden

I serier som New York Blues ser man altid, hvordan politiet jagter skydegale forbrydere gennem New Yorks gader og baggårde. Men det er jo bare noget de finde på, for at gøre serierne mere spændende, ik’?

En latinamerikaner står nu med sin forsvarer foran dommeren. Han har i løbet af aftenen tømt sin fuldautomatiske pistol (13 skud) ind forruden på en forbipasserende bil – dog uden at slå nogen ihjel. Politiet fangede ham efter en to timer lang jagt gennem Manhattan. Dommeren tager i betragtning, at det er første gang, han er blevet arresteret for noget. Kaution: 50.000 dollars. BANG. Hvorfor han gjorde det, kommer aldrig frem.

Klokken er nu 04.5o. Jeg står uden for, og regnen risler ned ad de mørke, snavsede skyskrabere. En politisirene høres i det fjerne. Klichéen er fuldendt og lever i bedste velgående i New Yorks Criminal Courts Building. Men hvem imiterer hvem?

Besøg denne alternative turistattraktion på 100 Centre St. Alle er velkomne…