Redaktør – Magasinet Frikvarter

REDAKTØR PÅ FRIKVARTER


Untitled-12

Jan. 2000 – Jul. 2002

Jeg havde absolut ingen erfaring eller uddannelse, da jeg blev ansat som redaktør på Frikvarter. I et par år havde jeg skrevet musikanmeldelser og for en kort periode interviews, men ellers var jeg ret blank, hvilket måske netop var hvad Chili-huset ledte efter, da jeg søgte lidt arbejde som anmelder og de kvitterede med at spørge, om jeg ikke kunne tænke mig redaktørstillingen.

Frikvarter var et musikmagasin for unge, der blev distribueret til næste alle landets 7.-10.-klasser. Stort set hele magasinets fokus var på popmusik. Ironisk, at netop jeg blev redaktør for det, med min ellers ekstremt anti-poppede musiksmag, men netop min personlige distance til popmusikken, gjorde det meget lettere for mig, at forholde mig professionelt til den.

Jeg gik fra at være fritidsanmelder i det små, til pludselig at holde møder med pladeselskaber, administrere en lille flok unge skribenter, rejse verden rundt til interviews med superstjerner og alt det andet der fulgte med. En kæmpe omvæltning og en ekstremt lærerig oplevelse, der skulle være toneangivende for næsten resten af min karriere.